Kan et familieabonnement betale sig?

Det er en god ide at tjekke om et familieabonnement kan betale sig, idet teleselskaberne lokker med fordelagtige priser ved at sammenlægge familiens mobilabonnementer, men er det nu den bedste løsning? Læs med her. 

For netop mobilabonnementer hvor familiens telefoni samles i ét fælles abonnement udbredes gevaldigt i takt med, at teleselskaberne promovere de mange fordele. Der er dog en lang række ting, som familier skal huske at tjekke op på før det kan vurderes, om det overhovedet kan betale sig med et familieabonnement.

Et typisk familiemobilabonnement

En typisk måde et familieabonnement er bygget op på er, at det bliver billigere jo flere man er. Derudover bliver der blandt andet lagt forskellige tilvalgsfordele oveni familieabonnementerne hos specielt de tre største teleselskaber, TDC, Telia og Telenor. Dette kan blandt andet være abonnementer på musik streamings-tjenester, avisabonnementer eller filmtjenester.

Derfor er det vigtigt, at familier der gerne vil samle alle deres mobilabonnementer i ét, altid husker at tjekke familiens mobilforbrug grundigt, og se på familiens størrelse. Det kan være fordelagtigt for en familie at samle alle mobilabonnementer i ét, når familien er flere end tre, og ikke før.

Det vigtigste punkt er derfor at undersøge familiens samlede dataforbrug. Bruges der ikke den samme mængde data, er det ofte en bedre løsning, at have hver sit mobilabonnement. Specielt musik-streaming og film, giver et betydeligt højere dataforbrug, end hvis der kun ringes og sendes sms’er, samt surfes lidt på nettet.

En skjult ulempe

En ulempe de fleste familier overser, når de vælger at samle alle deres abonnementer i ét er, at abonnementet bliver betydeligt mere usmidigt. Det betyder, at hvis en i familien senere vælger at købe et mobilabonnement udenfor selskabet, vil det kunne gå hen og blive dyrere for de resterende familiemedlemmer i det samlede abonnement. Derudover er omkostningerne større, hvis det er flere fra familien der skal skifte mobilselskab.

Overvej de ekstra fordele

De familier der alligevel ser et familieabonnement som en fordel, skal dog huske, at overveje om de mange ekstra fordele giver mening. Hvilke typer af ekstra fordele tilbyder mobilselskabet i familieabonnementer? Og er det nogle din familie kan bruge?

Dette skal du tjekke inden du vælger et familieabonnement

Alt ovenstående er vigtigt at tage med i overvejelserne om hvorvidt et familieabonnement er det din familie skal have. Du skal derudover også huske at tjekke:

  1. Tjekke de forskellige teleudbyderes mobilpriser hver halve eller hele år for at se, om du bliver ved med at have det billigste abonnement.
  2. Kend dit og dine familiemedlemmers forbrug, specielt data.
  3. Lær dig selv og din familie, at bruge WiFi når det er muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>