17-01-2012 09:15
Kim Brink fratræder i FC FYN.
Vi kan oplyse at Kim Brink i dag fratræder sin stilling som adm. direktør i FC FYN for at tiltræde en stilling hos Vejle Boldklub Kolding som direktør.
I den forbindelse udtaler bestyrelsesformand Klavs Larsen:
Kim har siden sin tiltræden tilført FC FYN rigtig meget og hele organisationen har sat stor pris på hans professionelle tilgang til jobbet. Det er således uden nogen form for dramatik at Kim forlader jobbet for at prøve kræfter i det jyske og jeg er sikker på at vi får ham at se på stadion i foråret, når det spændende oprykningsrace genoptages.
Kim vil fortsat have en rolle i en periode som rådgiver, primært på det sportslige område, hvor vi kan trække på hans store ekspertise.
Det er en enig bestyrelse og aktionærkreds som har valgt ikke at stå Kim i vejen for de nye udfordringer og processen med at finde hans afløser er sat i gang og vi forventer indenfor relativ kort tid at kunne præsentere hans afløser.
FC FYNs øvrige strategier og målsætninger fortsætter uændret.
Om sin nye udfordring siger Kim Brink:
Det har været en utrolig spændende tid i FC FYN hvor dedikerede medarbejdere, spillere og ledere virkelig har vist stor energi og vilje til at nå de fælles mål der er opsat. I FC FYN glæder vi os over den positive udvikling på sponsorsiden og over den sportslige succes, hvor målet er oprykning til 1. division til sommer, hvilket jeg er overbevist om bliver indfriet.
For evt. spørgsmål eller kommentarer kan FC FYNs
formand Klavs Larsen kontaktes på: 4010 3411
Tekst: Jes Voight
mo
|