24-07-2010 12:51
Før kampen mod FC Svendborg har Anders proklameret at udgangspunktet var at holde nullet. Der gik blot 8 min inden Gerber måtte revidere det udgangspunkt da FC Svendborg bragte sig foran med 0 -1 på et straffespark begået af Steffen Ahlgren. FC FYN var som ventet meget i boldbesiddelse uden dog at skabe de helt store chancer.
Det virkede som om at spillerne var godt trætte efter den hårde opstartstræning og selv de "lette" pasninger ramte ikke medspillerne. Vi skulle helt hen til det 33. min før FC FYN fik den første åbne chance da Pelle Weber blev spillet helt fri foran mål men misbrugte den store chance.
FC Svendborg kom mere og mere med i spillet og det ellers så normale stærke forsvar begyndte at se meget løst ud og i det 39 min. får FC Svendborg igen en stor chance, efter at forsvaret ikke fik clearet bolden, men skuddet gik forbi mål.
Pelle Weber fik endnu en chance for at udligne i det 40. min men Svendborg keeperen fik skuddet afværget med en fodparade og dermed pausestillingen 0 - 1 til Svendborg.
Anden halvleg startede som første med en klar overvægt i spillet til FC FYN uden at det bragte FC FYN nærmere de store chancer. Det lidt løse forsvarsspil forsatte og i det 63. min kunne to Svendborg spillere selv vælge hvem der skulle sparke bolden ind til stillingen 0 - 2 efter en løs opdækning i feltet.
Jacob Schoop sled og slæbte som han plejer og i det 74. min fik han endelig belønning for sine anstrengelser og fik reduceret med et fladt skud uden chance for Svendborgs keeper.
FC FYN pressede nu lidt mere på, men efter en dårlig clearing i forsvaret bragte FC Svendborg sig på 1 -3 i det 85. min som samtidig blev kampens slutresultat.
Alt i alt en lidt skidt indsats af FC FYN hvor det mest bekymrende nok var det løse forsvarsspil - som min siddemand på "tribunen" så muntert udtrykte det "det er sg.. da bedre de laver fejlene nu end når det går rigtig løs om 14 dage - så kan de nå at arbejde med det"
Foto: Carsten Tønsberg
Tekst: Jes
Jes |