Peters far er donorsæd

Peter Krogh på nu 17 år har hele sin barndom levet i en kernefamilie i Århus, med sin mor Gitte, far Henrik og sin 2 år yngre lillebror. Familien har altid levet som mange andre danske familier, med en beskæftiget hverdag og mere familietid i weekenden. Og sådan var Peters opfattelse også, indtil han først på året fik at vide, at den mand han altid har kaldt sin far, ikke er hans biologiske far. Peters forældre måtte forklare en forvirret og fortvivlet dreng, at parret dengang var nødsaget til at vælge en sæddonor. Den kunstige befrugtning endte så med, at gøre Peters mor gravid med Peter.

Valget om donorsæd

Det unge par Gitte og Henrik havde forgæves forsøgt at blive gravide over en længere periode. Parret indså da, at noget kunne være i vejen og fik begge efterset fertiliteten. Resultatet viste da, at Henriks sædkvalitet var for ringe til, at kunne gøre Gitte gravid.
Med den viden til parret til Århus Fertilitetsklinik i Højbjerg, for at søge hjælp til ønsket om at få et barn. Her blev de hurtigt konfronteret med donorbegrebet. ”I hele processen er donorvalget centralt”, fortæller Gitte. ”Vi havde valget mellem en komplet anonym donor, en ikke-anonym donor og en kendt sæddonor”.

Forskellen på de tre muligheder findes i, hvor meget parret, der vælger en donor, ved om donoren. Ved en anonym donation, oplyses kun en såkaldt basisprofil, altså højde, øjenfarve, vægt og hårfarve og evt. blodtype, hvis dette er nødvendigt af forskellige årsager. En ikke-anonymdonation indebærer, at flere oplysninger udover basisprofilen oplyses til parret. En kend donor, også omtalt som egen donor, er en donor som parret selv kender på donationstidspunktet. Den kendte donor kan altså i princippet være en ven eller et familiemedlem.

”Det vigtigste for os var, at der ikke ville opstå tvivl om mit faderskab”, fortæller Henrik i forklaringen af, at parret dengang valgte en anonym donor. På den måde, beskriver parret, fik de en følelse af tryghed. De ville ikke kunne kende donoren på gaden, og oplysningsniveauet den anden vej, om barnet til donoren selv, vil også være smalt eller ikke eksisterende.

Anonym donorsæd

Den nye viden skabte dog forvirring hos 17 årige Peter, trods omhyggelig snak med sine forældre. Der er opstået overvejelser om, hvor den anden halvdel af ham så stammer fra, når Henrik ikke har lagt sine gener til den. Forældrenes beslutning om den anonyme donorprocedure gør dog, at Peter ikke kan efterforske sine gener gennem fertilitetsklinikken. I forholdet gælder nemlig, at anonymiteten er for altid.

Peters forældre har altid været klar over, at ville fortælle deres søn den sande historie. Et kriterie var, at han havde nået en alder hvor han var i stand til at forstå og bearbejde sandheden. Peter arbejder stadig på at begribe det og oplysningerne har gjort ham nysgerrig. Han ser pludselig karaktertræk i sig selv, som han ikke kan adressere i Henrik. Han siger dog også, at ”Henrik vil altid være min far, selvom han ikke genetisk er det”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>