Sådan får I den perfekte fodboldafslutningsfest

Den sidste finte er lavet, bolden har rullet for sidste gang og slutfløjtet har lyt. Efter en lang fodboldsæson er det tid til at fejre resultaterne, eller drikke gravøl over nedrykningen. Ligegyldigt hvad, så skal der en fremragende fodboldafslutningsfest til, og her følger nogle gode råd og idéer, når bødekassen skal brændes af, og holdet skal ud og give den gas en sidste gang inden ferien.

En fodboldafslutning er ekstremt vigtig for holdet – og på mange hold og for mange spillere er det jo egentlig det, man venter på igennem alle de svedige hårde kampe, hvor lungerne brænder og knæene giver efter.

Netop derfor er det så vigtigt at gøre noget ud af afslutningen. De bedste fodboldafslutninger foregår over en hel dag, hvor man samler truppen og kan komme igennem en lang række aktiviteter sammen. Ofte vil det være anføreren og bødekasseformanden, der står for at arrangere det hele, men inddrag gerne flere i processen, så I alle kan få den bedst tænkelige dag.

Skru langsomt op for tempoet i løbet af dagen

De fleste kan have det lidt stramt med at drikke fra morgenstunden, og det sætter også nogle barrierer for, hvad man kan lave i løbet af dagen, så man kan med fordel starte lidt blidt ud med noget god morgenmad hjemme ved en fra holdet eller i klubhuset.

Når de fleste rundstykker er fortæret skal der lige en enkelt akvavit på bordet, for at sætte alle i den rigtige stemning. Lav eventuelt også en lille quiz, som kan omhandle statistikker fra holdets sæson – hvem scorede flest mål, hvem fik tre tunneller i samme kamp og så videre.

Hvis I er i en klub tæt ved havet, er det oplagt at alle skal ned og have en dukkert, inden I fortsætter programmet.

Herefter skal der lidt gang i sagerne. Mulighederne er mange, men fede ryste sammen-ting kan være en god omgang paintball eller Go Kart.

Gør dagen ekstraordinær

Man hører ofte om de klassiske afslutningsfester med en masse alkohol, bowling eller lignende og så en tur i byen. Hvis I vil overraske dit hold og gøre dagen til noget helt særligt, bør I gå efter noget mere ekstraordinært.

På oplevelsesgaverforalle.dk kan man finde en lang række særlige tilbud på events, som passer perfekt til en fodboldafslutning. Her kan man for eksempel finde tilbud på flysimulatorer, romsmagning, surfkurser og meget mere.

Det vil blive en dag, som holdet kan se tilbage på og kommer til at snakke om lang tid fremover, hvilket skaber langt bedre sammenhold i truppen og kan virke som en perfekt optakt til den kommende sæson.

Efter denne særlige begivenhed, skal I selvfølgelig tilbage i klublokalet og få lidt lækkert mad. Sørg for at have noget underholdning klar til at starte festen.

Som en sidste ting, bør man vise rettidig omhu og bestille et bord med lidt lækre flasker og gode sager på et diskotek, hvor holdet kan indtage dansegulvet og skyde en fantastisk afslutningsfest til ende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>