Hvordan bager jeg de gode, luftige boller?

Det er en kunst at bage brød. Når først du har lært teknikken, vil du finde det meget nemt og lige til. Det kan dog være svært at nå frem til de gode, luftige boller med blød midte, hvis du ikke kender til de forskellige faldgruber, der kan spænde ben for den perfekte bagning.

Find en god opskrift på boller: tryk her.

Vær opmærksom på temperaturen af dine ingredienser, når du bager boller

Når du bager brød, har du med gær at gøre, som består af levende celler. Disse celler er i en slags dvale, når gæret ligge inde i køleskabet. Allerede når du blander gæret med den første væske, kan du principielt sætte en kæp i hjulet for hævningen. Det er nemlig alfa omega, at gæren ikke får hverken et kulde chok eller et varme chok, når det bliver blandet med væsken.

Sørg derfor altid for, at væsken er lun, inden du putter den i skålen, ned til gæren. Tag din lillefinger og stik ned i væsken. Det skal næsten føles som om, at du ikke kan mærke, at væsken kommer på din finger. Der har den nemlig den ideelle temperatur til at komme ned til gæren.

Pas på med melet

Når til sidst ælter melet i, skal du være opmærksom på, at du ikke hælder for meget i. Hvis der kommer for meget mel i dejen, vil den blive tør og kompakt, når den er færdigbagt. Gå derfor forsigtigt frem med melet, når du kan mærke, at den begynder at nærme sig den rette konsistens.

Hævningen – derfor er den så vigtig

Bollerne skal hæve to gange – æv bæv, hvorfor dog det? Det kan være fristende at springe en hævning over, da det virker åndssvagt, at man skal lade dejen hæve, for så at slå luften ud af den igen. Der er dog en meget simpel grund til dette. Når du slår luften ud af dejen, slår du nogle fibre i stykker, som har indflydelse på dejens konsistens. Når du har slået den ned efter første hævning, får du derfor nogle meget blødere og lækre boller. Tålmodighed er din bedste ven, når det drejer sig om bagning af brød.

Form bollerne og lad dem hæve endnu en gang. Her skal de hæve, så de vokser sig til dobbelt størrelse og dermed får den rette konsistens og luftige fylde. Pensel dem bagefter, hvis du gerne vil have den sprøde overflade på de færdigbagte boller. Inde i ovnen vil de hæve lidt mere. Du får derfor nogle boller, der er luftige og bløde at sætte tænderne i.

Tag bollerne ud i tide, så de er bløde og luftige

Vær opmærksom på, at tiden i ovnen er meget vigtig. Giver du dem bare to minutter for meget, vil det gå ud over den bløde og luftige effekt. Får de for længe, vil kanten blive for hård og de vil blive mere tørre indeni, desto længere tid de får i ovnen. Husk derfor at holde godt øje med tiden. Vend bollen om og bank på den. Når den lyder hul, er bollerne færdige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>